The Butterfly Effect (2004)

The Butterfly Effect, 2004.
Instruktører: Eric Bress, J. Mackye Gruber.
Medvirkende: Ashton Kutcher, Amy Smart, Elden Henson, William Lee Scott.

On Wednesday I got in trouble for a drawing that I didn’t do. Mommy wont let me see it. Evan Treborn blev i sin barndom udsat for flere traumatiske hændelser, heldigvis har de ikke haft stor indflydelse på ham, da hans hjerne altid kortsluttede i disse øjeblikke og efterlod et sort hul i stedet for en slem erindring. Hans tre venner, Tommy, Lenny og Kayleigh er dog alle mærkede af det, og da Evan som voksen opdager, at han har en evne til at ændre på fortiden, går han i gang med arbejdet. Men at ændre i historien har sine konsekvenser for nutiden.

Ashton Kutcher ses normalt i overfladiske taberroller i gakkede komedier, bl.a. Dude, Where’s My Car? og My Boss’s Daughter. Derfor var det godt at se ham i en seriøs thriller som denne, og han gør skam jobbet udmærket, taget i betragtning, og hvis man lige ser lidt igennem fingre med lidt overspil i en scene med figuren Thumper, hvor Evan proklamerer meget højrystet, at han ikke kender sig selv. Amy Smart er bestemt også god, hun formår både at være en grovklam luder og en skinnende højskolebabe.

Plottet i filmen har sine stærke og svage punkter. Filmen og konceptet er forholdsvis originalt og udnyttet til det yderste, og det er sjovt at se de mange muligheder og gætte med undervejs. For nogen vil den første del af filmen, som gennemgår hovedpersonens traumer, være for barsk, men omstændighederne formildes, når man når længere ind i filmen, hvis man da ellers holder så længe. Tidsrejseaspektet syntes først at holde på mange områder, men desto længere tid man tænker over filmen, desto mere tåbelig føler man sig over, hvad man bare accepterede som en logisk del af handlingen, første gang man så den. Den holder nemlig ikke, slet ikke, men dermed må man bare konkludere, hvad man har gjort så mange gange før i forbindelse med tidsrejsefilm: Der skal ikke tænkes for meget over den.

Jeg var meget grebet af filmen første gang, dens stil, dens skuespil og selve konceptet. Man kan vælge mellem 2 udgaver, en Director’s Cut, hvor instruktørerne får deres vilje, og en Theatrical Version, hvor instruktørerne lader til at gå på kompromis med publikum. Blandt ekstramaterialet finder man også et par alternative slutninger til Theatrical Version, som er værd at tage et kig på. Alt i alt var The Butterfly Effect en rigtig god oplevelse, men dens fejl og mangler taget i betragtning bliver det denne gang kun til 4 stjerner, disse er til gengæld store.