Zoolander (2001)

Zoolander, 2001.
Instruktør: Ben Stiller.
Medvirkende: Ben Stiller, Owen Wilson, Christine Taylor, Will Ferrel, Jerry Stiller.

What is this? A center for ants? How can we be expected to teach children to learn how to read… if they can’t even fit inside the building? Derek Zoolander (B. Stiller) dominerer verden af mandlige modeller, men i år går den store model-pris til rivalen Hansel (Wilson). Derek vælger at pensionere sig, men modeherskeren Mugatu (Ferrel) og Dereks agent, Maury Ballstein (J. Stiller), har andre planer, de har ambitioner om at bruge ham som dræbermaskine, og målet er Malaysias Prime Minister. Det agter nyhedsreporteren Matilda (Taylor) dog at sætte en stopper for på den ene eller anden måde.

Historien kunne ikke være meget mere lam og dermed helt perfekt til diverse gags, der gør grin med modeverdenen og popkulturen. Ben Stiller har gjort et stort arbejde ud af at fiske tonsvis af stjerner til at stå i små skægge cameoroller undervejs, og filmen er godt skruet sammen som en komedie af den slags, man virkelig slår alt fra til. Humoren er i top, og da der ikke kræves meget mere af komedier i denne genre, så er der ikke noget at klage over. Det var en fornøjelse at se, da man ikke lige havde andet for den eftermiddag, dog ikke helt værd at sætte en aften med vennerne af til. 3 stjerner.

Læg en kommentar