Hostel (2005)

Hostel, 2005.
Instruktør: Eli Roth.
Medvirkende: Jay Hernandez, Derek Richardson, Eythor Gudjonsson.

It’s ok. We’re going to the spa. You wanna join us? To amerikanere og en islænding er taget til Amsterdam for at få opfyldt deres seksuelle fantasier. En fyr giver dem dog et tip om, at hvis de vil have rigtig god sex med meget villige piger, så er en kro i Slovakiet stedet. Der venter dem dog mere end sex på denne kro, faktisk har folk det med at forsvinde fra kroen og vågne op, låst fast i et mørkt rum fyldt med instrumenter, knive, motorsave, skalpeller, boremaskiner og en sadist.

Mildt fascineret af Saw, satte jeg mig til at se denne film, velvidende at det var noget med tortur. Da jeg havde set 10 minutter tænkte jeg, at det nok var en blanding af Saw og så Eurotrip. Af en eller anden grund var den meget lang tid om at komme i gang. De første 25 minutter handler udelukkende om sex, om at få sig noget god slovakisk, velvillig fisse. Resten af filmen derimod veksler mellem snak og grim splatter. Forskellen på Saw, som var god, og Hostel, som er elendig, er, at i Saw, dér pirrer de ens forestillingsevne ved at indikere, hvad der sker – i Hostel viser de en, hvad der sker. I øvrigt har filmen næsten ingen choks, den pirrer på ingen måde, er aldrig særlig intens, når ikke den bombarderer seeren med blod og indvolde. Egentlig bliver man ikke skræmt som sådan, for det er ikke skræmmende, bare rigtig rigtig ulækkert. Hvis du lige har spist noget giftigt, og du ikke kan få dig til at stikke en finger i halsen for at kaste det op, så er denne film en alternativ løsning på dit problem. Flere andre anmeldere på Internettet har meldt om biografgængere, der kastede op, dem som ikke forlod salen i tide.

Hvad er meningen med denne film? Og hvad sker der for Quentin Tarantino, at han ville være executive producer på sådan noget indholdsløst gang pattesplat? Dette var nok det værste bæ, jeg nogensinde har ladet sig folde ud på min computerskærm. 1 stjerne, undgå, whatever it takes!