Where the Heart Is (2000)

Where the Heart Is, 2000.
Instruktør: Matt Williams.
Medvirkende: Natalie Portman, Ashley Judd, James Frain.

How can you love someone so much you’ve just met? Novalee Nation, en gravid teenagepige uden penge og evner, kører med sin kæreste gennem staterne, da han efterlader hende ved en Wal-Mart i Oklahoma. Hun bosætter sig i indkøbscentret på ubestemt tid og fører pænt regnskab over, hvad hun skylder. En sen nattetime går fostervandet, den lokale bibliotekar kommer til undsætning og tager mod barnet. På hospitalet bliver Novalee venner med Lexie Coop, der jævnligt får et barn uden at få sig en fast partner. Da det går op for Thelma ‘Sister’ Husband, at Novalee ikke har nogen steder at være, da hun bliver udskrevet med barnet, lader hun hende bo hos hende og hendes samlever, hvor Novalee langsomt forsøger at få styr på sin tilværelse.

Denne lille film har ikke store ambitioner, men fortæller en sød lille historie om en pige, der til at begynde med er umoden og virker hjælpeløs, men som undervejs lærer at tage vare på sit liv og gå efter de ting, hun ønsker. Filmen har sine komiske øjeblikke, og for pigerne er der også en smule romantik. Natalie Portmans præstation er som sædvanlig upåklagelig, og Ashley Judd passer pudsigt nok også perfekt ind i sin rolle som løsagtig mor til mange. Der er ikke meget at sige om den, men af en pigefilm at være, så havde jeg nu ingen problemer med at sluge den. Sød film til 3 stjerner, måske mere, men ikke fra mig af.

Læg en kommentar