The Illusionist (2006)

The Illusionist, 2006.
Instruktør: Neil Burger.
Medvirkende: Paul Giamatti, Edward Norton, Jessica Biel, Rufus Sewell.

Make us dissappear! Mens vi venter på, at Christopher Nolans “The Prestige” får dansk premiere, tager vi til takke med dette lille hyggelige drama, som med sin simple, dog alligevel interessante fortælling når sine beskedne mål. Handlingen finder sted i Wien for lidt over 100 år siden, da Kronprins Leopold (Sewell) går med planer om at vælte sin far af tronen for selv at blive kejser – hvilket dog kun kan lykkes, hvis han gifter sig med Hertuginde Sophie von Teschen (Biel) og derved får de rette familierelationer. Hendes hjerte tilhører dog den tryllekunstnerkæreste (Norton), hun havde som barn, men som har været borte i mange år. En dag står han dog på en scene i Wien, præsenterer sig som Eisenheim og efterspørger en frivillig, som ikke frygter døden.

Det er en sjælden fornøjelse at se en film med en sådan originalitet, som præger The Illusionist. Mijøet er i det store hele troværdigt, men der er dog heller ikke på noget tidspunkt tvivl om, at vi har med en fiktiv fortælling at gøre. Historien er godt fortalt. Interessen fænges fra start af ved at der vises et meget lille glimt af slutningen, dog uden at man derudfra kan forudsige retningen for historiens udvikling. Godt trick, og det virker! Man underholdes undervejs, og så er det desuden vidunderligt at opleve, hvordan filmen i slutningen væver alle trådene sammen i ét smukt mønster, endda uden at det virker langsommeligt. Selv om man undervejs forudser forskellige dele af slutningens store twist (tror ganske enkelt det er meningen, så man som biografgænger kan føle sig lidt smart), så vil der stadig være detaljer undervejs, man ikke havde bemærket, eller som man ikke havde tillagt nogen betydning. Plottet er altså i sig selv en ganske fornøjelig oplevelse.

Skuespillet er dog overordnet set ikke meget over middel. Edward Norton er talentfuld skuespiller, der både kan spille vred nynazist (American History X) og spedalsk konge (Kingdom of Heaven), og han passer også godt ind i rollen som den mystiske tryllekunstner, Eisenheim. Skurken, der her portrætteres af Sewell, mangler dog ben i næsen, hvilket måske i første omgang skyldes manuskriptforfatteren. I forhold til Eisenheim er Kronprins Leopold simpelthen en alt for vattet anti-helt til at bære spændingen. Man er ikke i tvivl om, at Eisenheim har overtaget undervejs. Tværtimod, så gør filmen en del ud af at fremstille Kronprins Leopold som ynkelig, ja, til grin. Jessica Biel gør, hvad der forventes af hende i rollen som hertuginden. Det er ikke imponerende, men hendes karakter er heller ikke af særlig betydning for fortællingen, udover at hun er møen, som hele duellen handler om. Filmens store stjerne er uden tvivl Paul Giamatti. Denne gang gør han sig som småkorrupt politichef, der ganske modvilligt parerer ordrer fra Kronprinsen, og dog fornemmer man tidligt i forløbet, at karakteren indeholder mere end den egoistiske stræben efter forfremmelse. Well done, Giamatti.

Denne eftermiddag var jeg næsten den eneste, som ville ind og se denne film – der var kun én anden, en ung fyr, som valgt at sætte sig helt ned på forreste række. De andre, som gik i biografen, foretrak nok Casino Royale eller Eragon eller dansende pingviner. Uden at have set de andre, vil jeg tillade mig at anbefale, du vælger denne. For det første, så er chancen større for, at du så får biografsalen for dig selv, og for det andet er du i givet fald sikret en rigtig fin filmoplevelse til i hvert fald 4 stjerner.