The Hills Have Eyes (Unrated) (2006)

The Hills Have Eyes (Unrated), 2006
Instruktør: Alexandre Aja
Medvirkende: Dan Byrd, Emilie de Ravin, Vinessa Shaw, Aaron Stanford.

Between 1945 and 1962 the United States conducted 331 atmospheric nuclear tests. Today, the government still denies the genetic effects caused by radioactive fallout … En familie er taget på camping, men er nu på vej hjem til Californien gennem New Mexico. En tankpasser foreslår dem en genvej, men det viser sig, at genvejen fører dem længere ud i den øde og ugæstfri ørken, hvor familiens bil af mærkelige grunde siger fra. Da én af hundene bliver slået ihjel (og udhulet) forstår den yngste søn, at de ikke er alene. Bjergene har øjne.

Man skulle tro, jeg var ved at få nok af splatterfilm, for det er ikke en genre, der giver mig blod på tanden. Jeg finder ikke billederne af lemlæstelser og seksuelle overgreb særlig berusende, og jeg har nok en ringe forståelse for selve nydelsen, nogen oplever ved at se denne slags film. Skal den dog bedømmes ud fra de normer, man normalt vil bedømme sådan en film ud fra (som splatterglad anmelder), så er den dog ganske dygtigt lavet.

Til sammenligning har jeg set Hostel, som jeg så sidste år, og der er ingen tvivl om, at denne film overgår denne på flere områder. Dels virker den mere intelligent, bl.a. fordi miljøet virker mere autentisk. Jeg finder også den politiske anti-amerikanske undertone ganske charmerende – måske fordi jeg ikke er amerikaner. Samtidig, så fandt jeg ikke denne film lige så klam som Hostel, selv om denne ellers er pervers nok, ikke mindst på grund af de seksuelle overgreb midt i filmen, som i høj grad giver seeren de velkendte brækfornemmelser. Filmen er mere grafisk skræmmende end psykologisk, den spiller i starten på de klassiske chok-effekter, men desto længere du kommer ind i filmen, desto færre forskrækkelser bliver der. I stedet kompenseres der for det med billeder, der også som still fotoer havde virket chokerende.

Jeg er ikke vild med splattergenren, og da det er yderst subjektive anmeldelser, der her på bloggen præsenteres, så gives der også point derefter: 2 stjerner, den første fordi alle film får mindst én, den ekstra skal gives for den amerikanske selvironi (og lidt for Emilie de Ravins skønhed, indtil det øjeblik hun bliver slået halvt fordærvet m.v.).

Læg en kommentar