X-Men: The Last Stand, 2006.
Instruktør: Brett Ratner.
Medvirkende: Hugh Jackman, Halle Berry, Ian McKellen, Famke Janssen, Anna Paquin, Kelsey Grammer.
I’m sorry, my dear. You’re not one of us anymore. En farmaceutisk virksomhed har udviklet en vaccine, der kan undertrykke mutant-genet, således at en mutant ved injektion bliver et almindeligt menneske. Vaccinen vækker både begejstring og harme i mutantsamfundet. Mens Rogue (Paquin) længes efter at være normal, så hun kan røre sin kæreste, ser Magneto (McKellen) vaccinen som et tegn på, at det (igen) er tid til et endeligt opgør med menneskeheden. Endnu mere kompliceret bliver situationen, da Jean (Janssen) viser sig at være i live, stærkere end nogensinde, men til gengæld med psykiske mén.
Med den sidste film i mutanttrilogien forsøger Brett Ratner at runde den historie af, som Bryan Singer (Superman Returns) havde bragt til live i år 2000 med X-Men. Ratners store fordel var, at han derfor ikke behøvede gøre meget mere ud af at udforske figurerne og deres forhold til hinanden, da dette var velbeskrevet i dens forgængere. Måske det netop er derfor, han vælger at satse på actionsekvenserne og special effekterne og kun introducerer nogle få figurer ganske overfladisk for at glæde de fans, der genkender dem fra tegneserierne.
At den tredje film i serien skal forestille at være den sidste fremgår ikke kun af titlen, det ses også på den tragiske handling. The Last Stand er kapitlet, hvor der tages afsked med de figurer, som portrætteres af skuespillere, der formodentlig ikke gider lave flere X-Men film. Sådanne afskedssekvenser bliver dog i længden en ret tam tragedie at se på, og dette lider filmen meget under, fordi tegneserieformatet generelt ikke egner sig til en sådan uforløsende meningsløshed.
På mange måder er det dog en imponerende film, og der er tydeligvis lagt meget arbejde i dens visuelle side. Historien synes meget lig de tidligere film, dog på mange måder endnu mere tynd. Jackman er som sædvanlig en fornøjelse som Wolverine, og Kelsey Grammer (der nok er mest kendt som Frasier) gør sig også ganske udmærket som den behårede og blå mutant, Beast. Til gengæld fandt jeg Berrys præstation som Storm ualmindelig kunstig, og da hun f.eks. skal forestille at være oprørt over nyheden om vaccinen er hun alt andet end overbevisende. McKellen er stadigvæk en fin Magneto, mens Janssen burde have fået mere screentime og flere replikker, så man kunne have fået et mere levende indblik i Jeans gådefulde sindstilstand.
The Last Stand er på trods af nogle nævneværdige mangler udmærket underholdning, og med lidt god vilje kan jeg godt få mig til at give den 4 stjerner. Mens der (forhåbentlig) ikke kommer flere deciderede X-Men film, så tør jeg godt se frem til at se Hugh Jackmann gentage sin rolle som Wolverine i filmen af samme navn, som skulle komme engang i 2008.
