Crank, 2006.
Instruktør: Mark Neveldine, Brian Taylor.
Medvirkende: Jason Statham, Amy Smart.
Does it look like I got cunt written on my head? Who do you think you are fucking with? En lejemorder ved navn Chelios (Statham) udsættes for en lidt grim practical joke, da “noget kinesisk lort” sprøjtes i hans blodårer. Konsekvensen er, at han bliver nødt til hele tiden at producere adrenalin, ellers er han færdig. Han sætter sig derfor for at bruge sine sidste timer på at få nogle adrenalin kicks ud af at hævne sig.
Crank er en kedelig film, hvis man ikke er så meget til triviel action. Den er deprimerende, hvis man normalt lægger vægt på intelligent dialog (som f.eks. ikke er proppet med s- og f-ord). Den er decideret dræbende, hvis man foretrækker gode historier og lægger vægt på troværdighed. Er det humor, man er ude efter, så har den ganske få øjeblikke, leveret af primært Amy Smart, men i det store hele er det en lam og plat affære. Jeg har altså kun ét råd: Undgå den - uanset om du kunne lide Transporter-filmene (1 og 2). 1 stjerne herfra.