The Number 23 (2007)

The Number 23, 2007.
Instruktør: Joel Schumacker.
Medvirkende: Jim Carrey, Agatha Sparrow, Danny Huston.

Twenty-fucking-three! Walther får en bog af sin kone, som introducerer ham for en fyr, der minder frygtelig meget om ham selv – og pludselig opdager Walther, at alle de tal, han beskæftiger sig med til dagligt, i virkeligheden giver 23, hvis man lægger dem rigtigt sammen. Eller 32, som jo er 23 baglæns. Eller 5, som igen er tværsummen af 23. Og derfor får han drømme om at slå sin kone ihjel med køkkenkniven. (Nemlig ja!)

The Number 23 har nok noget af det dårligste plot, jeg nogensinde har set på film. Den er ulogisk hele vejen igennem, lige indtil man når det endelige twist, der i en god thriller ville få det hele til at give mening. Men i denne thriller gør det bare alt rodet endnu værre, og hvad er lige hele fidusen med det nummer, de hele tiden taler om?

Carrey spiller syg i hovedet, og man føler egentlig ikke meget sympati for hans karakter, og da hemmelighederne om ham kommer frem er man faktist praktisk talt bedøvende ligeglad. Birolleindehaveren Sparrow præsterer da også at virke temmelig flad. Derudover, så er begge karakterer mærkelige, da de begge handler spøjst i forhold til, hvad vi får at vide om dem som personer – hermed en tak til det elendige manuskript.

Billedsiden er meget pæn, musikken er middel, men det er ligegyldigt, for underholdningen er i bund, og tankevirksomheden må stå af. 1 stjerne.

Læg en kommentar