AVPR: Aliens vs Predator – Requiem (2007)

AVPR: Aliens vs Predator – Requiem, 2007.
Instruktør: Colin Strause, Greg Strause.
Medvirkende: Steven Pasquale, Reiko Aylesworth, Ian Whyte.

Fuck this Titanic bullshit, no Women and children first! En alien hybrid springer ud af en predator og skibet nødlander nær en lille by i Colorado. Snart vandrer aliens rundt og dræber (og befrugter) mennesker, mens en predator løber efter dem og pløkker dem med sine højteknologiske blaster våben.

Den første film, der spillede på både Alien og Predator, nåede ikke sine kilder til sokkeholderne, og 2′eren her er ikke just en opgradering. Det kan ses både som et plus og et minus, at filmen går til actionsekvenser lige med det samme, da de første par mennesker møder deres skæbner indenfor få minutter. Et minus, fordi nogle bedre rammer og en større baggrund kunne gavne fortællingen. Et plus, fordi det er præcis hvad mange små blodtørstige teenagere er kommet for at se: Voldelige rumuhyrer, der maltrakterer mennesker på tur.

Kampene er ikke så flotte som i den sidste film, da man det meste af filmen stort set intet kan se. Vinklerne er dumme, og det hele foregår om natten i regnvejr. Til gengæld kan man høre en masse lyde og af og til får man øje på et ansigt, der ætser på grund af en alien’s syreblod, eller noget blod, der sprøjter udover kameraet. Den sidste sans for æstetiske sans, der var at finde i forgængeren, er forsvundet, og vi mangler stadig historien, de troværdige personer og gerne lidt flere overraskelser. Faktisk var det her lidt spild af tid, men jeg havde lovet mig selv at se den til ende. 1 stjerne, øv!

Ét svar to “AVPR: Aliens vs Predator – Requiem (2007)”

  1. Alien (1979) « Dorland Film Says:

    [...] jeg for ikke så længe siden så den ufattelig ringe Alien vs Predator 2, fik jeg lyst til at vende tilbage til den oprindelige film, der for første gang introducerede [...]


Læg en kommentar