The Dark Knight, 2008.
Instruktør: Christopher Nolan.
Medvirkende: Christian Bale, Heath Ledger, Aaron Eckhart, Michael Caine, Maggie Gyllenhaal, Gary Oldman, Morgan Freeman.
You’ll see, I’ll show you, that when the chips are down, these uh… civilized people, they’ll eat each other. Den nye distriktadvokat, Harvey Dent (Eckhart), er sammen med Officer Gordon (Oldman) og Batman (Bale) ved at få skovlen under mafiaen, da en ny spiller blander sig. En mand med store ar i ansigtet tager make-up på og kalder sig Jokeren (Ledger), og hans eneste mål er anarki.
Hvad kan jeg sige om den sidste Batman-film, som alle andre ikke allerede har sagt..? Alle skuespillerne er dygtige, men især Ledger og Eckhart skal nævnes. Ledger’s Joker er skræmmende, dels på grund af hans mimik, hans kropssprog, stemmeføringen (både latter og intimiderende tale) og de knive, han vifter med, men han hjælpes også godt på vej af et fantastisk score, der virkelig skubber én til kanten af stolen i hans scener. Derudover, så er han dødmorsom (vist det rigtige ord). Når det gælder Eckhart’s Dent, så er det nok i højere grad hans film, end det er Jokerens, selv om Ledger med sin præstation stjæler meget rampelys. Bale’s Bruce Wayne fylder knap så meget i denne film som i Batman Begins. Vi ved nu, hvor han kommer fra og lærer så lidt om, hvor han vil hen; vi ser hans ønske om at begrave Batman for at overlade heltegerningen til den lovende Harvey Dent. Gyllenhaal’s Rachel Dawes er også glimrende.
Filmen er flot. Sammenlignet med f.eks. Batman Returns (som jeg lige så for nogle dage siden), så virker alting så stort, og det lugter aldrig af kulisser, mere af en Michael Mann-thriller. Nogle vil formodentlig føle op til flere sug i maven og måske endda anfald af højdeskræk. Der er langt mellem disse biograf oplevelser, hvor man virkelig føler sig suget ind i lærredet, og det er ikke mindst sådan noget, der gør The Dark Knight til en rigtig god film, altså udover de nævnte præstationer. Derudover, så er der meget stof til eftertanke, når det kommer til etik i bekæmpelsen af kriminalitet. Batman kunne dræbe Jokeren, og det ville løse alle problemer, men han ville have betalt prisen at have brudt den ene regel, der adskiller ham fra forbryderne, og Jokeren ville ultimativt have vundet. Den ideologiske kamp er på mange punkter lige så spændende som (eller mere end) den fysiske, der folder sig ud på lærredet. Derfor fortjener den da også de 5 stjerner, mange giver den.
