Over the Hedge (2006)

Over the Hedge, 2006.
Instruktør: Tim Johnson og Karey Kirkpatrick.
Medvirkende: Bruce Willis, Garry Shandling, Steve Carell, Wanda Sykes, Nick Nolte.

For humans, enough is *never* enough! And what do they do with the stuff they don’t eat? They put it in gleaming silver cans, just for us! Da bjørnen Vincent opdager, at RJ har stjålet hans mad, tilbyder RJ at bringe alt maden tilbage til hulen inden en uge – hvis ikke slår Vincent ham ihjel. RJ allierer sig med en dyrefamilie, der vågner op til foråret, og overtaler dem til at hjælpe ham med at stjæle mad fra menneskeverdenen på den anden side af hækken. Det er dog ikke alle mennesker, der finder sig i dette, og snart bliver også en uortodoks skadedyrsbekæmper tilkaldt.

Dreamworks’ Over Hækken har ikke sin styrke i en fantastisk historie og imponerende animation, som det plejer at være tilfældet med Pixar’s film (f.eks. WALL-E, som jeg så for nogle uger siden). I stedet vinder den på at have et stort hjerte, et rigtig sjovt persongalleri – især lo jeg af Steve Carell’s egern, Hammy – og generelt en humor, der efter min mening overgår langt de fleste animationsfilm, jeg har set. Dette spænder fra det i forvejen hyperaktive egerns berøring med sodavand til da dyrene sidder og diskuterer om Dr. Phil (hans navn nævnes ikke, men en parodi stemme spiller tydeligt) overhovedet er en rigtig læge.

Filmen tager en lille smule tid om at komme i gang og de første 10 kedelige minutter med dyrefamilien fik mig til at overveje at gå op på mit værelse og studere, men jeg var glad for at jeg blev, for derefter gik det kun op ad bakke. Forældre vil for øvrigt bifalde dens moralske temaer om familie og solidaritet, og så er det også svært at overse satiren rettet mod velfærdssamfundets frådseri. 4½ stjerner.

You’ve Got Mail (1998)

You’ve Got Mail, 1998.
Instruktør: Nora Ephron.
Medvirkende: Tom Hanks, Meg Ryan, Greg Kinnear.

The odd thing about this form of communication is that you’re more likely to talk about nothing than something. But I just want to say that all this nothing has meant more to me than so many somethings. Joe Fox ejer en stor bogkæde, der flytter ind tæt på en lille bogbutik ejet af Kathleen Kelly. Mens de er rivaler i det virkelige liv, så er de anonyme pennevenner på Internettet. Hadet vokser, men det samme gør kærligheden, indtil de en dag beslutter sig for at mødes.

Der findes mange romantiske komedier derude, men i de senere år har der ikke været mange, der har været lige så intelligente som for eksempel You’ve Got Mail. Hovedpersonerne er på mange punkter så (stereo)typiske og nede på jorden, at man kunne fristes til at kalde dem kedelige, men til gengæld er de begge unaturligt velformulerede, hvilket dog løfter underholdningen, og særligt Meg Ryan har en sød og lidt barnlig charme, der også er ganske fornøjelig. Ideen i sig selv er god, da den både lægger op til en interessant konflikt, og da det skaber muligheden for en masse humoristisk skæbnes-ironi. Slutningen vil formentlig være en lille smule for sentimental for mange, men sådan er genren jo. 4 stjerner.

The Thing (1982)

The Thing, 1982.
Instruktør: John Carpenter.
Medvirkende: Kurt Russell, Wilford Brimley, T.K. Carter.

If I was an imitation, a perfect imitation, how would you know it was really me? En panisk nordmand ankommer til en amerikansk videnskabsbase på Antarktis, da han jagter en løs hund med et gevær. Da amerikanerne tjekker den norske base ud, finder de det ødelagt og tomt, bortset fra nogle meget deforme lig. Snart opdager de, at de har med noget fremmed og farligt at gøre – et væsen fra det ydre rum – som er en trussel mod dem alle. Paranoia eskalerer, da det går op for dem, at de ikke kan stole på selv deres bedste venner.

Når man sætter sig med en gyser fra 1982, så forventer man måske i højere grad at grine end at blive bange. Denne gyser gav mig dog sand mavepine, men samtidig vidste jeg, at jeg måtte se den til ende, da jeg allerede havde investeret i disse hyggelige gutters skæbne. Filmen er fantastisk godt lavet, både når det gælder effekter. Ting havde det med at se mere virkelige ud, når de var lavet af dukker og modeller, end i dag hvor det meste fikses med CGI. Det er ikke svært at forstå, hvorfor folk argumenterer for, at denne gyser er en klassiker på lige fod med Alien, som blev lavet et par år før. 4 stjerner.

(Grunden til at jeg skaffede mig denne film var, at jeg læste, at et afsnit af X-Files var inspireret af den. Afsnittet er fra den første sæson og hedder “Ice“, og det er muligvis det bedste X-Files afsnit, jeg nogensinde har set. Men nok om det.)

WALL-E (2008)

WALL-E, 2008.
Instruktør: Andrew Stanton.
Medvirkende: Fred Willard, Sigourney Weaver, John Ratzenberger.

I don’t wanna survive, I wanna live! WALL-E er en lille oprydningsrobot, der en dag – efter hundreder af års oprydning – møder EVE, som er kommet til jorden på en mission. Dette fører til en rejse tværs gennem galaksen til skibet, hvor den dovne menneskehed venter på, at Jorden igen er klar til beboelse.

Denne lille film er, som det er typisk for PIXAR film, usædvanlig kreativ og godt skruet sammen med en rørende historie, god musik, flotte animationer og en hyldest til livet, alle kan tilslutte sig. Den bliver aldrig kedelig, og det er imponerende, at fortællingen glider så let, når man tager i betragtning, hvor lidt tale der er i filmen. Selv om filmen (især musikken) både synes at hylde E.T., Superman og Rumrejsen 2001, så er historien vældig original. Efter den barnlige Cars, vi så i 2006, var det her det helt rigtige skridt fra PIXAR. 5 stjerner. Havde været fin at se med kæresten også…