South Park: Bigger, Longer & Uncut (1999)

South Park: Bigger, Longer & Uncut, 1999.
Instruktør: Trey Parker
Medvirkende: Trey Parker, Matt Stone, Mary Kay Bergman, Isaac Hayes.

Son, I have some bad news: We accidently replaced your heart with a baked potato, you have about three seconds to live. Stan, Kyle, Cartman og Kenny tager i biografen og ser den nye canadiske film med Terrence & Philip. Filmen lærer dem at bande, og i vrede får Kyles bitch-mor hele nationen med på at erklære krig mod Canada. I mellemtiden planlægger Satan og hans nye kæreste, Saddam Hussein, at overtage verdensherredømmet.

Her næsten 10 år efter filmens premiere er South Park stadig en populær serie på tv, kendt for at gøre nar af alt og alle. Filmens handling synes på mange måder at handle om sig selv, hvor Terrence & Philip repræsenterer South Park’s to skabere: Matt Stone og Trey Parker, der revolutionerede plat humor ved at putte det ind i en animationsfilm for voksne, som dog naturligvis ville blive set af børn. Hele affæren løftes endda yderligere ved at have fantastisk musik med kreative satiretekster, der mest minder om forskruede Disney ballader — sangen “Blame Canada” blev endda nomineret til en oscar.

Uanset hvor plat historien er, så har filmen da også en handling, hvor de forskellige elementer, der introduceres løbende, viser sig at få betydning for komik og plot senere hen (fx. at Saddam er død, bandeords-mikrochippen og diverse andre ting). Manuskriptet var årsagen til, at South Park stadig huskes som en satireklassiker fra det forrige århundrede, og film som Terkel i knibe (2004) synes blot at være et ekko af, hvad Parker og Stone havde formået med denne film. Lad os håbe på, at deres næste biograffilm i 2011 bliver lige så god, hvis den da bliver til noget. 5 stjerner.

Die Hard (1988)

Die Hard, 1988.
Instruktør: John McTiernan.
Medvirkende: Bruce Willis, Alan Rickman, Reginald VelJohnson.

I 1985 var Arnold Schwarzenegger med i en actionfilm, der hed Commando. Man tog derpå bogen Nothing Lasts Forever af Roderick Thorp og forsøgte at bygge en fortsættelse på plottet i denne bog, som ellers intet med Commando havde at gøre. Schwarzenegger ønskede da heller ikke at medvirke, så man ændrede lidt på manuskriptet og satte Bruce Willis ind i stedet. Det nye projekt fik titlen Die Hard, og det blev en klassiker i actiongenren, og Willis’ actionhelt havde noget, som den pumpede Schwarzenegger ikke havde kunnet give: Almindelighed.

Det er d. 24. december, og John McClane – en strømer fra New York – bliver samlet op af en limousine i Los Angeles’ lufthavn og kørt til sin kones firmajulefest i en skyskraber. Denne bygning overtages af terrorister under ledelse af den onde Hans Gruber (Rickman), men McClane tager kampen op mod terroristerne, mens han forsøger at tilkalde politiet.

Det er en myte, at en god actionfilm afhænger mere af stunts og effekter end af et godt manuskript. Die Hard er godt skrevet. De allermest nødvendige elementer lægges først godt på plads, før terroristerne introduceres. Konfrontationerne mellem disse terrorister og McClane virker aldrig forcerede, og situationerne virker aldrig kunstigt konstruerede. Det er denne troværdighed i selve historien, der gør, at filmen lykkes i så høj grad, som den gør. Dermed skal det ikke påstås, at den ikke er overdrevet, for naturligvis kan ingen mand løbe væk fra skuddene fra et maskingevær – men hvis det ikke lykkedes McClane, så var der jo heller ingen film.

Rickman har en særlig charme som terroristskurk, og hans ondskab er i høj grad med til at bære filmen. Man ser længe frem til konfrontationen mellem den rapkæftede McClane fra New York og den nådesløse gentlemand fra Tyskland. Den tredje person, der driver historien, er en sort politibetjen, McClane bliver venner med over radioen. Dette forhold styrker filmen nævneværdigt i sit menneskelige aspekt og hjælper os med at se den menneskelige side af vores actionhelt, som ellers havde stået helt for sig selv.

Når alle eksplosioner og skud er løbet over skærmen, så er man da heller ikke slemt skuffet – jeg ser ikke mig selv som en actionfan, men jeg var faktisk godt underholdt. 4 stjerner.