Dorland Film er en database med alle de hele film, jeg har set i perioden fra d. 27. december 2005 indtil d. 8. august 2006. I tiden derefter er kun blevet anmeldt udvalgte film. Mit navn er Lars Dorland, og jeg bestyrer også en personlig blog, men har lavet denne blog specielt til mine filmoplevelser. Bloggen har længe ligget hos Blogger.com, men jeg er for nylig gået over til at bruge WordPress i stedet, hvilket forklarer hvorfor mange links på bloggen viser til Blogger.com.
Der gives point til filmene på en stjerneskala fra 1 til 6, hvor 6 er til absolutte mesterfilm, hvis lige ikke findes, og hvor 1 egentlig bare betyder “Undgå!” Vurderingen er helt og holdent subjektiv, afhængig af mit humør, min smag og de mennesker, jeg så filmen sammen med, og de falske forventninger til filmene, jeg selv har puttet ind i mit hoved – med andre ord, totalt unfair. Men sådan er det bare.
God fornøjelse. (Og kommentarer er velkomne)